Bliv gift i Danmark med en partner fra Afghanistan, Iran eller Irak

Ja, I kan blive gift i Danmark med en partner fra Afghanistan, Iran eller Irak, hvis han eller hun opholder sig lovligt i Danmark på vielsesdagen, oftest med en opholdstilladelse fra et Schengenland og et gyldigt rejsedokument. De tre lande adskiller sig dog tydeligt, når det gælder pas og dokumenter: Ingen dansk ambassade legaliserer afghanske og irakiske dokumenter, og Familieretshuset tager stilling til dem i hver enkelt sag. Iranske dokumenter legaliseres af den danske ambassade i Teheran.

Denne guide er til par, hvor den ene af jer bor i Tyskland, Østrig eller Schweiz, og den anden kommer fra et af de tre lande, uanset om det er med beskyttelsesstatus, med en anden opholdstilladelse eller stadig i hjemlandet. Reglerne for hver nationalitet finder I på vores side regler efter oprindelsesland, og den fulde dokumentliste i guiden dokumenter til brylluppet i Danmark. Vi rådgiver ikke om udlændingeret; hvor det afhænger af jeres konkrete sag, siger vi det.

Afghanistan, Iran og Irak sammenlignet

Ingen af de tre lande har tiltrådt Haagerkonventionen om apostille (HCCH-statustabel). For Danmark betyder det: legalisering eller, hvor det ikke er muligt, en konkret vurdering (um.dk: Legalisation of foreign documents). Pr. 06.11.2026:

Hovedgrupperne kommer fra Udlændingestyrelsen. Ifølge styrelsens side gives besøgsvisum til hovedgruppe 5 kun under særlige omstændigheder, for eksempel ved alvorlig sygdom eller dødsfald hos et familiemedlem i Danmark (nyidanmark.dk: Who needs a visa?, pr. 30.06.2026). Et bryllup nævner siden ikke. Hvordan apostille og legalisering er reguleret for alle lande, viser landelisten over apostille og legalisering.

Pas og rejsedokument: hvad Familieretshuset accepterer

Af statsborgere fra lande uden for EU, EØS og Schweiz kræver Familieretshuset fotos af alle sider i passet. Passet skal være gyldigt i mindst 3 måneder ud over opholdet, have 2 tomme sider og være udstedt inden for de seneste 10 år.

• Afghanistan: Siden 18.09.2024 har Danmark ikke anerkendt forlængede afghanske nationalpas; indehaverne skal henvende sig til de afghanske myndigheder for at få et nyt pas (Udlændingestyrelsen, nyhed af 07.10.2024). Tjek derfor på forlængelsessiden, om jeres pas er blevet forlænget.
• Iran og Irak: Her gælder de almindelige regler. Om Danmark anerkender en bestemt passerie, afgør de danske myndigheder; Familieretshuset offentliggør ikke selv en liste.
• Med beskyttelsesstatus: Reiseausweis für Flüchtlinge (det tyske rejsedokument for flygtninge, "det blå pas"), i Østrig Konventionsreisepass, træder i stedet for passet; Familieretshusets vejledning om lovligt ophold nævner udtrykkeligt rejsedokumenter for flygtninge (Familieretshuset: Vejledning om lovligt ophold). Den, der ikke med rimelighed kan få et pas fra sit eget land, har i Tyskland ofte et Reiseausweis für Ausländer (tysk fremmedpas, "det grå pas"), i Østrig et Fremdenpass.

Hvilke dokumenter I overhovedet har brug for

Mange par har ikke brug for et eneste dokument fra hjemlandet. Ugifte bekræfter deres civilstand i ansøgningen med deres underskrift under strafansvar, og egne fødselsattester kræver Familieretshuset ikke. Dokumenter kommer kun på tale, hvis jeres partner tidligere har været gift, hvis I har fælles børn, eller hvis Familieretshuset i en konkret sag beder om dokumentation for civilstand.

For netop sådan en konkret sag indeholder den danske vejledning om ægteskabsindgåelse to vigtige undtagelser (Vejledning 2022, pkt. 2.5.1.2):

• Flygtninge og asylansøgere: Man kan ikke kræve, at de henvender sig til myndighederne i det land, de er flygtet fra, og man kan ikke kræve dokumenter fra dette land. Vejledningen beskriver det for flygtninge med status i Danmark; ved beskyttelsesstatus fra Tyskland, Østrig eller Schweiz vurderer Familieretshuset det konkret. Vedlæg afgørelsen om anerkendelse.
• Umuligt eller meget svært at skaffe: Kan en attest ikke skaffes, for eksempel fordi myndigheden ikke svarer eller kun udsteder den ved personligt fremmøde i et fjernt land, bør myndigheden efter et skøn se bort fra den. Det skal I dokumentere, for eksempel med en udtalelse fra ambassaden.

Afghanistan: tazkira og ingen legalisering

Tazkira er det afghanske civilstandsdokument med navn og fødselsdato. Den elektroniske tazkira i kortformat, som er udstedt siden 2018, forudsætter ifølge OLG Brandenburg (Oberlandesgericht, en tysk regional appeldomstol) personligt fremmøde hos den kompetente myndighed i Afghanistan (OLG Brandenburg, vejledning om Afghanistan, pr. 14.04.2026). Dokumenter fra Afghanistan legaliseres i øjeblikket ikke, og tyske myndigheder kan heller ikke få dem efterprøvet, så længe den tyske ambassade i Kabul er lukket; OLG vurderer dem derfor på grundlag af de samlede sagsakter. Noget lignende gælder for Danmark: Ingen dansk ambassade kan legalisere afghanske dokumenter, og Familieretshuset afgør selv, om det accepterer dem.

Iran: legalisering via den danske ambassade i Teheran

Iranske civilstandsdokumenter er shenasnameh (fødsels- og identitetsbog) og vielses- og skilsmisseattester fra de iranske vielses- og skilsmissenotarkontorer. Til Danmark skal I have en legalisering: først af det iranske udenrigsministerium, derefter af den danske ambassade i Teheran. Ambassaden modtager legaliseringer mandag og onsdag kl. 9.30 til 10.00, og gebyret er 35 amerikanske dollar kontant pr. stempel (Den danske ambassade i Teheran). Hvordan den præcis behandler civilstandsdokumenter, står der ikke. Til tyske myndigheder legaliserer den tyske ambassade ifølge OLG ikke selve dokumentet, men oversættelsen fra en edsvoren translatør under det iranske justitsministerium; behold derfor altid også originalen (OLG München, Nürnberg, Bamberg, vejledning om Iran). Spørg den danske ambassade på forhånd, hvilken form den kræver.

Irak: nationalt id-kort, civilregister og konkret vurdering

For Irak nævner de tyske Oberlandesgerichte det nationale id-kort eller det irakiske identitetskort, statsborgerskabsbeviset og en aktuel udskrift fra civilregistret hos Generaldirektoratet for Statsborgerskab og Civilstand (OLG München, Nürnberg, Bamberg, vejledning om Irak, pr. marts 2026). Den tyske ambassade i Bagdad legaliserer ikke i øjeblikket; tyske myndigheder kræver i stedet en yderligere bekræftelse fra det irakiske udenrigsministerium. For Danmark gælder: Ingen dansk ambassade kan legalisere irakiske dokumenter, og Familieretshuset vurderer dem konkret. En yderligere bekræftelse fra det irakiske udenrigsministerium erstatter ikke en dansk legalisering; om Familieretshuset tager den med som supplerende dokumentation, afgør det selv.

Konkret vurdering betyder ærligt talt: Ingen kan på forhånd sige, om Familieretshuset uden videre accepterer et afghansk eller irakisk dokument eller beder om mere. Komplette ansøgninger afgør det som regel inden for 5 arbejdsdage; efter en anmodning om yderligere dokumentation behandler det i øjeblikket ansøgninger fra august 2026 (Sagsbehandlingstider, pr. 06.11.2026). Book derfor ikke noget, der ikke kan flyttes, før godkendelsen foreligger, og læs guiden anmodning om flere oplysninger eller afslag.

Oversættelse fra dari, pashto, persisk, arabisk eller kurdisk

Familieretshuset accepterer dokumenter på dansk, engelsk, tysk, norsk eller svensk. Alt andet skal en autoriseret translatør oversætte til dansk, engelsk eller tysk før ansøgningen, ved legaliserede dokumenter med alle stempler og påtegninger (Familieretshuset: Documentation requirements). To punkter kræver særlig omhu ved disse dokumenter:

• Datoer: Afghanske og iranske dokumenter angiver ofte datoer efter persisk eller islamisk tidsregning. Få dem omregnet i oversættelsen, og tjek dem mod passet; en afvigende fødselsdato udløser opfølgende spørgsmål.
• Navne: Persiske og arabiske navne kan gengives med latinske bogstaver på forskellige måder. Bed translatøren om at skrive dem præcis som i passet eller rejsedokumentet.

Pris og forløb forklarer guiden autoriseret oversættelse af bryllupsdokumenterne.

Tidligere ægteskaber og religiøse skilsmisser

Har jeres partner været gift før, dokumenterer I, at ægteskabet er ophørt, med skilsmissedokumentet, dokumentation for, at skilsmissen er endelig, og en oversættelse med alle påtegninger. Danmark anerkender kun en udenlandsk skilsmisse, hvis en domstol eller en myndighed har medvirket; skilsmisser, der er gennemført privat uden domstol eller myndighed, anerkendes ikke. Desuden skal landet have haft kompetence, for eksempel fordi en af ægtefællerne boede der, eller fordi begge var statsborgere i landet (Vejledning 2022, pkt. 2.5.2.3.2). De tyske Oberlandesgerichte nævner disse beviser for hvert land:

Oplys ethvert tidligere ægteskab, også et, der kun er indgået religiøst eller aldrig er blevet registreret, og sørg for, at jeres oplysninger stemmer med det, der blev sagt i asylsagen. For Tyskland kommer der et andet spørgsmål til: En udenlandsk skilsmisse skal dér som udgangspunkt anerkendes efter § 107 FamFG, medmindre begge ægtefæller var statsborgere i det land, hvor skilsmissen fandt sted. Mere i guiden fraskilt: det andet bryllup i Danmark.

Hvem må rejse, og hvem kan ikke blive gift i Danmark

Familieretshuset kræver lovligt ophold på vielsesdagen og nævner som dokumentation blandt andet opholdstilladelse fra et andet Schengenland (Familieretshuset: Legal residence for marriage in Denmark). Dermed kommer som regel følgende på tale:

• anerkendte flygtninge og asylberettigede med opholdstilladelse og rejsedokument,
• personer med subsidiær beskyttelse, der har opholdstilladelse og pas, Reiseausweis für Ausländer eller Fremdenpass,
• personer med en anden Aufenthaltserlaubnis (tysk opholdstilladelse), for eksempel på grund af et fastslået forbud mod udsendelse, via modtagelsesprogrammer, til arbejde eller uddannelse, hvis de har et gyldigt rejsedokument,
• partnere i hjemlandet med Schengenvisum; for Afghanistan og Irak (hovedgruppe 5) skal I dog ikke regne fast med det.

Vielsen er ikke mulig med Duldung (tysk tålt ophold), med Aufenthaltsgestattung (opholdsret under asylsagen) i en verserende asylsag, som asylansøger i Østrig eller med den schweiziske Ausweis N (opholdsbevis for asylansøgere). Den danske vejledning siger udtrykkeligt, at et ophold, der kun gælder, så længe en sag kører i et andet Schengenland, ikke giver lovligt ophold i Danmark (pkt. 2.7). En ansøgning ville blive afvist, og gebyret på 2.100 kr. (ca. €281) ville være tabt. Hvilke veje der så findes, forklarer guiderne gift med Duldung og gift som flygtning; hvilke papirer der generelt tæller, forklarer guiden opholdspapirer til brylluppet. I kan få rådgivning hos Migrationsberatung für erwachsene Zuwanderer (MBE, den tyske migrationsrådgivning for voksne indvandrere), et Flüchtlingsrat (flygtningeråd), Caritas eller Diakonie i Østrig, Schweizerische Flüchtlingshilfe (den schweiziske flygtningehjælp) eller en advokat med speciale i udlændingeret.

Den, der rejser ind på visum, dokumenterer siden 10.04.2026 opholdet med visummet, udskriften fra EES-beregneren og billetterne, se EES-dokumentation til brylluppet.

Efter brylluppet: anerkendelse i Tyskland og i hjemlandet

Lige efter vielsen får I to internationale vielsesattester på fem sprog; tyske og østrigske myndigheder kræver ingen apostille på dem.

• Tyskland: Ægteskabet anerkendes i langt de fleste tilfælde. Formen følger dansk ret, betingelserne hver partners hjemlands ret (art. 13, stk. 1, EGBGB); for anerkendte flygtninge gælder efter artikel 12 i FN's flygtningekonvention retten i det land, hvor de har bopæl. For Iran og Irak peger Oberlandesgerichte på ægteskabsforbud mellem medlemmer af forskellige trossamfund, som i Tyskland kan være uden betydning efter art. 13, stk. 2, eller art. 6 EGBGB. For iranske kvinders første ægteskab nævner de desuden faderens samtykke; om det spiller en rolle for jeres danske ægteskab, må I afklare med Standesamt (det tyske vielses- og personregisterkontor). Nachbeurkundung (efterfølgende registrering i det tyske civilstandsregister) er frivillig (§ 34 PStG). Mere i guiden anerkendelse i Tyskland.
• Østrig og Schweiz: se anerkendelse i Østrig og anerkendelse i Schweiz.
• Hjemlandet: Om ægteskabet gælder dér, afhænger af landets lovgivning. Ifølge OLG-vejledningerne skal en udenlandsk skilsmisse i Iran og Irak registreres hos de lokale myndigheder for at have virkning dér; for Afghanistan kræver udenlandske skilsmisser derimod ingen særlig anerkendelsesprocedure. Ingen af kilderne beskriver en særskilt procedure for registrering af et dansk ægteskab. Et ægteskab, som hjemlandets lovgivning forbyder, kan anses for ugyldigt dér.

Ægteskabet ændrer ikke automatisk opholdsstatus. Bor jeres partner stadig i hjemlandet, følger derefter familiesammenføring efter brylluppet; bor han eller hun allerede hos jer, så afklar med Ausländerbehörde (den tyske udlændingemyndighed) eller en migrationsrådgivning, om det giver mening at skifte opholdstilladelse.

Sådan gør I trin for trin

1. Tjek status og pas: Opholdstilladelse og rejsedokument skal være gyldige til efter vielsen; afghanske pas må ikke være forlængede. Det gratis egnethedstjek viser, hvilke dokumenter jeres sag kræver.
2. Afklar dokumenterne: Har I overhovedet brug for nogen? Hvis ja: Få iranske dokumenter legaliseret via Teheran, indsend afghanske og irakiske komplet, og regn med opfølgende spørgsmål.
3. Få dem oversat: med omregnede datoer og navne som i passet.
4. Ansøg hos Familieretshuset: Gebyret er 2.100 kr. (ca. €281) og refunderes ikke; godkendelsen (prøvelsesattest) gælder højst 4 måneder, kortere hvis pas eller opholdstilladelse udløber tidligere.
5. Vielse: Den varer 15 til 20 minutter. I skal have to vidner; mange kommuner stiller dem på hverdage.

Kommer jeres partner fra Syrien, så læs guiden gift med en partner fra Syrien. Vil I ikke tjekke dokumenterne alene: I Complete-pakken til €649,99, inklusive Familieretshusets gebyr, tjekker vi hver scanning før indsendelsen og indgiver ansøgningen for jer; afgørelsen træffer Familieretshuset. Essential-pakken til €249,99 indeholder dokumentliste, vejledning og WhatsApp-support. Alle ydelser står på prissiden.