Med en partner fra Indien er der tre ting, der er afgørende i Danmark: Hvert indisk dokument, I indsender, skal have apostille fra Indiens udenrigsministerium. Jeres partner skal have et Schengenvisum, medmindre partneren bor i Schengenområdet med en opholdstilladelse, for eksempel et EU Blue Card. Og til det indiske pas skal den danske vielsesattest bagefter have apostille fra Danmark.
Denne guide er til par, hvor den ene bor i Tyskland, Østrig eller Schweiz, og den anden er indisk statsborger: uanset om partneren stadig bor i Indien eller allerede arbejder eller studerer her. Den gælder også, hvis I begge kommer fra Indien og bor i Tyskland. Reglerne for alle andre statsborgerskaber finder I på vores side regler efter oprindelsesland.
Hvilke dokumenter skal en partner fra Indien bruge?
I søger online hos Familieretshuset. Myndigheden prøver, om I opfylder betingelserne for at blive gift, og udsteder derefter prøvelsesattesten. Gebyret er 2.100 kr. (ca. €281), og det refunderes ikke. Afhængigt af situationen skal Familieretshuset bruge disse dokumenter fra den indiske partner:
| Dokument | Hvornår? | Det er vigtigt |
|---|---|---|
| Indisk pas | altid | farvescanninger af alle sider, også omslag og tomme sider; udstedt inden for de seneste 10 år, gyldigt mindst 3 måneder ud over opholdet, mindst 2 tomme sider |
| Dokumentation for lovligt ophold | altid | Schengenvisum plus udskrift af EES-beregneren, efter indrejsen også billetter; eller opholdstilladelsen fra et Schengenland |
| Skilsmissedom | for hvert tidligere ægteskab | bekræftet kopi af afgørelsen plus retskraftpåtegning, begge med apostille |
| Dødsattest | hvis en tidligere ægtefælle er død | death certificate med apostille |
| Fødselsattester | hvis I har fælles børn | udstedt i Indien: med apostille |
| Bopælsdokumentation | hvis I bor sammen uden for Danmark | for eksempel en tysk Meldebescheinigung, højst 4 måneder gammel |
Som regel kræves jeres egne fødselsattester og en civilstandsattest ikke. Har man aldrig været gift, bekræfter man det i ansøgningen med sin underskrift under strafansvar; Familieretshuset beder kun om dokumentation i konkrete tilfælde. En affidavit, altså en ensidig erklæring om civilstand, hjælper ikke her: Den danske vejledning om behandling af ægteskabssager slår udtrykkeligt fast, at en affidavit ikke kan bruges som dokumentation for, at nogen er ugift, fraskilt eller enke eller enkemand, heller ikke med apostille. Den fulde liste for begge parter står i guiden dokumenter til brylluppet i Danmark.
Apostille fra Indien: hvem udsteder den, og i hvilken rækkefølge?
For dokumenter fra lande uden for Europa, der har tiltrådt Haagerkonventionen om apostille, kræver Familieretshuset en apostille fra udstedelseslandet (dokumentationskrav). Indien har været med i konventionen siden 2005, og Danmark anerkender indiske apostiller. Hvilke lande der skal hvilken vej, sammenligner vores landeliste over apostille og legalisering.
Apostillen udstedes kun i Indien, af udenrigsministeriet (Ministry of External Affairs, MEA). Ifølge MEA modtager ministeriet ikke selv ansøgninger, men via udpegede indleveringssteder, og forinden skal dokumentet være bekræftet af den kompetente myndighed i delstaten eller unionsterritoriet. MEA angiver et gebyr på 50 rupier pr. apostille, hertil kommer indleveringsstedets gebyrer (pr. 3.11.2026). Indiens repræsentationer i Tyskland kan ikke hjælpe med dette trin: Ambassaden i Berlin kræver, at dokumenter udstedt i Indien først har fået apostille i Indien.
Den rækkefølge, der sparer tid og penge:
- Hent en ny bekræftet kopi (certified copy) af dokumentet hos den udstedende myndighed eller retten.
- Få dokumentet bekræftet af den kompetente myndighed i delstaten.
- Søg om MEA's apostille via et indleveringssted.
- Kun hvis dokumentet ikke er på engelsk, helt eller delvist for eksempel på hindi eller et regionalt sprog: Få en autoriseret oversætter til at oversætte det til dansk, engelsk eller tysk, med apostille og alle stempler.
- Upload farvescanninger af dokumentet, apostillen og eventuelt oversættelsen.
Får man først dokumentet oversat og derefter apostille på, skal apostillen oversættes bagefter. Mere om oversættelse står i guiden bekræftet oversættelse, og om apostille generelt i apostillevejledningen.
Indisk skilsmissedom: hvornår er den endelig?
Ifølge den danske vejledning skal Familieretshuset ved en skilsmisse uden for Norden bruge en kopi af skilsmissedokumentet, en retskraftpåtegning og om nødvendigt en oversættelse. Retskraftpåtegningen dokumenterer, at afgørelsen ikke længere kan ankes, eller at ankefristen er udløbet, uden at nogen har anket.
For hinduer, sikher, jainer og buddhister gælder som regel Hindu Marriage Act fra 1955. Loven tillader først et nyt ægteskab, når der ikke er adgang til at anke afgørelsen, ankefristen er udløbet uden anke, eller en anke er blevet afvist (Section 15). Fristen er 90 dage fra afgørelsen (Section 28). Ved skilsmisse efter fælles ønske (Section 13B) indgiver parret den anden anmodning tidligst seks og senest 18 måneder efter den første; for jer er datoen for afgørelsen det afgørende. For ægteskaber efter Special Marriage Act, Indian Divorce Act eller muslimsk ret gælder egne regler.
Det skal I indsende:
- En bekræftet kopi af hele afgørelsen (decree) fra familieretten.
- En skriftlig bekræftelse fra retten på, at afgørelsen er endelig, eller at der ikke er anket. Spørg rettens kontor, hvilken attest det udsteder til det.
- Apostille på begge dokumenter og en oversættelse, hvis de ikke er på engelsk.
Danmark anerkender en indisk skilsmisse, hvis en domstol eller en myndighed har gennemført den, og der var en tilknytning til Indien, for eksempel fordi begge ægtefæller var indiske statsborgere, eller den ene boede der. En privat skilsmisse uden domstol eller myndighed anerkender Danmark ikke. I Tyskland skal en indisk skilsmisse desuden anerkendes efter § 107 FamFG, medmindre begge ægtefæller dengang var indiske statsborgere. Detaljerne står i guiden fraskilt: andet bryllup i Danmark.
Navne i passet: manglende efternavn og initialer
Nogle indiske pas indeholder kun et fornavn og intet efternavn, eller navnene er stavet anderledes i andre dokumenter. Indiens ambassade i Berlin kender problemet: Den tilbyder at tilføje et efternavn i passet, fordi der i Tyskland kræves et efternavn i alle dokumenter. Initialer som „SK SINGH“ accepterer det indiske passystem ikke; det kræver det fulde navn.
For Danmark betyder det: Få passet ændret, før I søger. Familieretshuset prøver det pas, I indsender, og med netop det pas legitimerer jeres partner sig ved vielsen. Staver en skilsmissedom eller en fødselsattest navnet anderledes, så vedlæg et dokument, der viser, at det er den samme person, så der ikke kommer en anmodning om yderligere dokumentation.
Visum eller Blue Card: sådan dokumenterer jeres partner opholdet
Indiske statsborgere skal have et Schengenvisum (type C) til Danmark, medmindre de har en opholdstilladelse fra et Schengenland. Det giver to veje (pr. 3.11.2026):
- Jeres partner bor i Indien: Partneren søger om et Schengenvisum og angiver ærligt formålet „bryllup i Danmark“. I ansøgningen til Familieretshuset skal partneren bruge visumetiketten og en udskrift af data- og resultatsiden fra EES-beregneren for det planlagte ophold; efter indrejsen kommer flybilletter eller boardingkort til. Prøvelsesattesten gælder fire måneder fra udstedelsen, men ikke længere end visummet.
- Jeres partner bor allerede i Schengenområdet: Et EU Blue Card, en tysk opholdstilladelse eller en anden opholdstilladelse fra et Schengenland er nok dokumentation for Familieretshuset. Så skal partneren ikke have visum til Danmark, og tiden med tilladelsen tæller ikke med i de 90 dage for et kortvarigt ophold. Tilladelsen skal stadig være gyldig på vielsesdagen.
Hvordan I søger om visum, og hvad der kan gå galt, forklarer guiden bryllup med Schengenvisum; dokumentationen for opholdet trin for trin står i guiden EES-dokumentation til brylluppet.
Efter brylluppet: indisk pas, OCI-kort og registrering
Lige efter vielsen får I to internationale vielsesattester på fem sprog, heriblandt engelsk. For Indien handler det derefter især om apostille:
- Ægtefællen i det indiske pas: Ambassaden i Berlin kræver en kopi af vielsesattesten og af ægtefællens pas. Er attesten ikke udstedt i Indien, skal den have apostille.
- OCI-kort til den udenlandske ægtefælle: Ambassaden kræver den internationale vielsesattest. Har et land, der har tiltrådt Haagerkonventionen, forsynet den med apostille, skal den ikke bekræftes yderligere af en indisk repræsentation. Til ægtefæller udsteder ambassaden OCI-kortet i første omgang for fem år.
- Registrering efter Foreign Marriage Act 1969: Indiske repræsentationer kan registrere et ægteskab, der er indgået i deres land efter landets lovgivning. Ambassaden i Bratislava kræver for eksempel, at den ene ægtefælle er indisk statsborger og bor i ambassadens distrikt. Om ambassaden i København gør det for par med bopæl i Tyskland, må I spørge ambassaden om. De officielle sider, vi har tjekket, nævner ingen pligt til registrering.
Apostillen på den danske vielsesattest udstedes af Udenrigsministeriet for 250 kr. og tager omkring 5 til 7 hverdage. Hvordan det foregår, står i guiden apostille på den danske vielsesattest; som tilkøb klarer vi det for €149,99. Handler det om arv, fast ejendom eller en sag i Indien, så søg rådgivning hos en advokat i Indien.
Og i Tyskland, Østrig eller Schweiz?
I Tyskland anerkendes det danske ægteskab som regel uden særlig sagsbehandling, og registreringen i det tyske ægteskabsregister er frivillig; mere i guiden om anerkendelse i Tyskland. Østrig kræver registrering i det centrale personregister (Zentrales Personenstandsregister), og Schweiz en anmeldelse via den kompetente schweiziske repræsentation.
Når I vil flytte sammen efter brylluppet, afhænger det af, hvem der allerede bor her. Er det en tysk partner, skal den indiske ægtefælle som regel have et visum til familiesammenføring og grundlæggende tyskkundskaber. Bor derimod en indisk partner med EU Blue Card i Tyskland og får sin ægtefælle til landet, kræver loven ikke dokumentation for tyskkundskaber fra ægtefællen (§ 30, stk. 1, 3. pkt., nr. 5, AufenthG). Detaljerne forklarer guiden familiesammenføring efter brylluppet.
Typiske faldgruber med en indisk partner
- Apostillen mangler, eller nogen forsøger at få den hos en repræsentation i Europa.
- Oversættelsen er lavet før apostillen, så apostillen ikke er oversat med.
- Skilsmissedommen kommer uden retskraftpåtegning, eller ankefristen løber stadig.
- En affidavit skal erstatte en attest.
- Navnet i passet er stavet anderledes end i de øvrige dokumenter, eller efternavnet mangler.
- Ansøgningen sendes, før visummet er udstedt, eller visummet udløber før en mulig vielsesdag.
Hver af disse mangler fører til en anmodning om yderligere dokumentation: Komplette ansøgninger afgør Familieretshuset som regel inden for 5 arbejdsdage, men efter en anmodning om flere dokumenter behandler myndigheden i øjeblikket sager modtaget i august 2026 (pr. 3.11.2026). Hvilke dokumenter jeres sag kræver, viser vores gratis egnethedstjek; i Complete-pakken tjekker vi hvert dokument, før det indsendes (alle priser). Flere faldgruber for binationale par er samlet i guiden binationalt bryllup i Danmark.



