Et juridisk gyldigt bryllup i folkekirken kræver, at en af jer er medlem eller hører til den lutherske kirke i Sverige, Norge, Finland eller Island. De evangeliske kirker i Tyskland, Østrig og Schweiz er ikke ligestillet med folkekirken. En katolsk vielse er ifølge Den Katolske Kirke i Danmark mulig, hvis I begge er døbt, og en af jer er katolik, med mindst seks måneders forberedelse. Ellers bliver I borgerligt viet og holder kirkebrylluppet derhjemme.
Grundreglen: medlemskab af folkekirken
Ægteskabsloven kender to måder at indgå ægteskab på, kirkelig og borgerlig vielse (§ 15); et bryllup i folkekirken er juridisk lige så gyldigt som en vielse på rådhuset. En præst i folkekirken må dog kun vie jer, hvis en af jer hører til folkekirken, og et andet anerkendt trossamfund kun, hvis en af jer hører til det (§ 16). Er ingen af jer medlem, må præsten ikke vie jer; det står også i vejledningen fra Aalborg, Aarhus og Viborg Stifter fra juli 2026.
Loven giver kirkeministeren mulighed for at ligestille medlemmer af udenlandske evangelisk-lutherske trossamfund. Det er kun sket for de lutherske kirker i Finland, Island, Norge og Sverige (BEK 565/2019 § 2, stk. 6). Om og hvordan man kan blive medlem af folkekirken uden bopæl i Danmark, er ikke bekræftet; spørg på kirkekontoret.
Hvad præsten afgør, og hvilken kirke det kan være
Heller ikke med medlemskab har I automatisk krav på vielse. Præsten har kun pligt til at vie jer, hvis I begge er medlemmer, og en af jer hører til præstens menighed eller har særlig tilknytning til den (BEK 565/2019 § 2, stk. 5). Er kun en af jer medlem, afgør præsten det selv. Fraskilte kan præsten afvise; hvad der generelt gælder ved et nyt ægteskab, står i vores guide andet ægteskab i Danmark.
Der er ikke frit valg af kirke. I kan blive viet i kirken i jeres bopælssogn eller i en kirke, I har særlig tilknytning til, fx fordi I tidligere har boet dér, eller nære pårørende bor dér; om andre kirker afgør præsten. Uden bopæl i Danmark er det altså tilknytningen eller præstens afgørelse, der tæller. Vielsen foregår som hovedregel på dansk, biskoppen kan tillade et andet sprog, og der findes ritualer på tysk og engelsk. Er parret og præsten enige, kan vielsen også foregå et andet egnet sted end i kirken (BEK 565/2019 § 3, stk. 3), men også kun for par, der må blive kirkeligt viet.
Tysksprogede menigheder i Sønderjylland og København
I Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder findes der tysksprogede menighedsdele inden for folkekirken. I Aabenraa foregår vielser fx på tysk, efter ønske tosproget, og vielsen er juridisk gyldig uden en ekstra borgerlig vielse. Folkekirkens regler gælder dog: En af jer skal være medlem.
- Sct. Marie i Sønderborg: Den tyske menighed vier kun par med tilknytning til kirken, den er »ikke en bryllupskirke«. For en juridisk gyldig vielse skal I begge have et dansk CPR-nummer; uden det er der dér kun mulighed for en velsignelse efter en borgerlig vielse.
- Nordschleswigsche Gemeinde: Den tyske frimenighed i landdistrikterne optager ifølge sine vedtægter kun medlemmer med bopæl i Danmark. For par fra udlandet er den derfor ingen mulighed.
- Sankt Petri i København: Den tysksprogede menighed optager ifølge sin hjemmeside medlemmer af folkekirken og af EKD's medlemskirker. Om et medlemskab af Sankt Petri uden medlemskab af folkekirken er nok til en juridisk gyldig vielse, er ikke bekræftet; spørg menigheden skriftligt på forhånd.
Vielsestiderne på rådhusene i de samme byer sammenligner vores guide Vielse nær grænsen.
Katolsk vielse i Danmark
Den Katolske Kirke er et anerkendt trossamfund i Danmark. Foretages vielsen af en præst med dansk vielsesbemyndigelse, har den samtidig borgerlig gyldighed, og I skal ikke også på kommunen. Betingelserne ifølge Den Katolske Kirke i Danmark:
- I er begge døbt, og mindst en af jer er katolik. Er en af jer ikke døbt, kræves dispensation.
- Vielsen foregår kun i en katolsk kirke eller et kapel, ikke i haven, i skoven eller på stranden.
- Regn med mindst seks måneders forløb. Ægteskabsforberedelse er obligatorisk og kan foregå, hvor en af jer bor.
- En præst hjemmefra kan I i langt de fleste tilfælde ikke tage med på grund af dansk lovgivning.
- Det er almindeligt at give en gave til kirken, typisk 500 til 1.000 kroner.
Hjemme skal I bruge jeres sogn: I tyske bispedømmer udarbejder det ægteskabsforberedelsesprotokollen, ved vielse i udlandet kommer en særlig formular til, og dåbsattesten må højst være seks måneder gammel (sådan i bispedømmet Rottenburg-Stuttgart; forløbet varierer fra bispedømme til bispedømme). Den juridisk gyldige vielsesattest udstedes siden 2023 af kommunen, ikke længere af kirken. Om tilhørsforhold til et katolsk sogn i udlandet er nok til den borgerlige gyldighed i Danmark, er ikke bekræftet; afklar det skriftligt med Københavns Katolske Bispedømme på forhånd.
Anglikanske og andre trossamfund
For andre trossamfund gælder samme princip: En vielse har kun juridisk gyldighed, hvis trossamfundet er anerkendt i Danmark, vielsesforretteren har bemyndigelse fra kirkeministeren, og en af jer hører til trossamfundet. Der er ingen pligt til at vie ikke-medlemmer. Hvilke trossamfund der er anerkendt, viser det offentlige register; hvem der må vie dér, spørger I trossamfundet om.
Hvor strengt menighederne praktiserer det, viser den anglikanske kirke St Alban's i København. Den vier som regel kun, hvis I begge er døbt, og en af jer er anglikaner, hører til en kirke i fællesskab med Church of England eller regelmæssigt har deltaget i gudstjenesterne dér i seks måneder; ellers er en velsignelse måske mulig. Om en vielse dér samtidig er et ægteskab efter dansk ret, er ikke bekræftet; spørg menigheden.
Ingen vielse uden prøvelsesattest, heller ikke i kirken
Også før en kirkelig vielse skal det være prøvet, at I må gifte jer (ægteskabsloven § 19). Par uden bopæl i Danmark søger om prøvelsesattesten hos Familieretshuset. Gebyret er 2.100 kr. (ca. €281) og refunderes ikke; komplette ansøgninger afgør Familieretshuset som regel inden for 5 arbejdsdage.
Tal med menigheden
Afklar først med præsten, om en af jer opfylder betingelserne, hvilken kirke der er mulig, og hvilke dokumenter menigheden skal bruge.
Søg om prøvelsesattest
Ansøgning og gebyr hos Familieretshuset. Hvilke dokumenter I skal bruge, viser vores gratis egnethedstjek og vores dokumentguide.
Aflever attesten og bliv viet
Prøvelsesattesten skal forelægges præsten før vielsen og gælder i fire måneder. I folkekirken udsteder præsten derefter vielsesattesten; ved en katolsk vielse kommer den gyldige attest fra kommunen.
Anerkendelse i Tyskland, Østrig og Schweiz
For anerkendelsen er det afgørende, at ægteskabet er gyldigt indgået i Danmark, altså for en præst med vielsesbemyndigelse og med prøvelsesattest.
- Tyskland: Ifølge den tyske ambassade i København anerkendes både en vielse for en dansk vielsesmyndighed og en kirkelig vielse »som regel«. For formen er stedets ret nok (art. 11 EGBGB), og om I måtte gifte jer, afhænger af jeres hjemlands ret (art. 13 EGBGB); læs mere i vores guide anerkendelse i Tyskland.
- Østrig: Efter § 16, stk. 2, i den østrigske lov om international privatret er stedets form nok for et ægteskab indgået i udlandet. Østrigske statsborgere skal anmelde ægteskabet, så det bliver registreret i det centrale personregister; læs mere i vores guide anerkendelse i Østrig.
- Schweiz: Et ægteskab, der er gyldigt indgået i udlandet, anerkendes (art. 45 IPRG). I skal selv anmelde det via den schweiziske repræsentation, de danske myndigheder gør det ikke; læs mere i vores guide anerkendelse i Schweiz.
Velsignelse i stedet for vielse: også kun med medlemskab
Er I borgerligt viet, kan en præst i folkekirken velsigne jeres ægteskab (ægteskabsloven § 15, stk. 2), i kirken eller et andet egnet sted. Ifølge Kirkeministeriet skal en af jer også her være medlem af folkekirken. Præsten må afvise velsignelsen, og jeres bryllupsdato forbliver datoen for den borgerlige vielse. Den tyske menighed Sct. Marie i Sønderborg tilbyder par uden CPR-nummer en velsignelse efter den borgerlige vielse i stedet for en vielse, men kun til par med tilknytning til menigheden.
Hvor I i Danmark også kan blive borgerligt viet på stranden, i en have eller på en båd, viser vores guide Vielse på særlige steder.
Kilder, status oktober 2026
Oplysningerne stammer fra dansk lovgivning, folkekirken, de nævnte menigheder og myndighederne:
- Lovgivning: ægteskabsloven, LBK 663/2026 (§§ 15–21), vielse i folkekirken, BEK 565/2019, cirkulære 9419/2019 og lov om trossamfund, LBK 338/2026
- Folkekirken: borger.dk, folkekirken.dk, Kirkeministeriet om vielse, valg af kirke og velsignelse, Stiftsjura, stifternes vejledning, juli 2026 (PDF) og liturgier på andre sprog
- Tyske menigheder: kirche.dk, den tyske menighed i Aabenraa, Nordschleswigsche Gemeindes vedtægter (PDF), Sct. Marie Sønderborg og Sankt Petri København med siden om vielse (alle på tysk)
- Katolsk og anglikansk: Den Katolske Kirke i Danmark: spørgsmål om vielse og Sankt Ansgar, bispedømmet Rottenburg-Stuttgart: ægteskabsforberedelse (PDF, tysk), Trossamfundsregistret og St Alban's: Marriage (engelsk)
- Familieretshuset: ansøgning, gebyr og gyldighed og sagsbehandlingstider
- Anerkendelse: Tysklands ambassade i København, EGBGB, den østrigske IPR-lov § 16 og Schweiz' repræsentation: efter vielsen (alle på tysk)
Status: oktober 2026. Kirkens regler og menighedernes tilbud kan ændre sig. Afklar altid jeres planer med menigheden først, før I ansøger.
